20 July, 2007

Frederiksberg kommune

Åbent brev til Frederiksberg kommune: (tekniskdirektorat@frederiksberg.dk)

"Hej,

Jeg lod mig fortælle, at de forskellige dele af Frederksbergs hjemmeside blev lavet af forskellige afdelinger, og at jeres afdeling tog sig af den del, der handler om P-zonen.

Udi, at gøre jeres informationer tilgængelige for alle Frederiksbergs borgere ville det være rimeligt at siden ikke krævede Windows og Internet Explorer (det er trods alt kun lidt over 70% nu om dage).

Jeg har ganske hurtigt lavet en side, der viser parkeringszonen. Det er ikke helt nøjagtigt endnu, men det er lavet på under en time og viser ganske udemærket, at det kan lade sig gøre at vise et kort, med de samme features som det kort i har, helt uden brug af ActiveX, så det virker for alle brugere.

Kortet kan ses her: http://cyborch.com/maps/frb_park.html

Jeg vil meget gerne hjælpe med eventuelle spørgsmål i skulle have med at implementere et præcist kort over p-zonen på jeres side, og på anden måde at være behjælpelig.

Jeg håber dette vil blive taget op som et tilbud om hjælp til kommunen, og brugt konstruktivt, til at gøre Frederiksbergs i forvejen gode service endnu bedre.

mvh
Anders Borch"

Det handler om, at Frederiksberg har en glimrende hjemmeside, som viser hvor deres 2-timers parkerings-zone er, desværre virker den kun i IE (pga. noget ActiveX helvede), men kan ikke noget, som jeg ikke kunne gøre efter på en times tid med Google Maps API.

Som det fremgår af min mail, har jeg lavet mit eget kort vha. Google Maps, som kan præcis det samme.

3 comments:

  1. Du har glemt "salg af parkerings licens" stederne.

    Det kan sikkert også lade sig gøre at lave "stickers" i google maps.

    ReplyDelete
  2. Sagtens, de hedder "markers" i google maps sprog. De steder ville selvfølgeligt skulle på før det kunne bruges i den virkelige verden. Se f.eks. hvordan google maps selv gør når man søger efter forretninger.

    Det her var bare lige et proof of concept, fordi jeg var lidt træt af at skulle starte Qemu op for at se hvor man må parkere...

    ReplyDelete
  3. Jeg har fået et svar:

    "Hej Anders

    Tak for din aktive og konstruktive kritik. Det er et problem at Mac-brugere ikke kan bruge vores kortløsning, og vi er i gang med at få løst det. Vi vil 'snart' få en anden løsning således at alle kan få adgang.

    Med venlig hilsen

    Jakob Jørgensen
    Kort- og Matrikelkontoret, 4.104
    Bygge- og Boligafdelingen
    Teknisk Direktorat
    Frederiksberg Rådhus

    Telefon 3821 4307"


    Så vil kun tiden vise om der rent faktisk SKER noget...

    ReplyDelete