
Der kører en masse reklamer for tiden, som prøver at fortælle os, at vi skal køre ting mærket med et el spare mærke, så vi kan spare på strømmen og spare en masse penge...
De siger noget i stil med:
- "det er jo ikke den billigste"
- "nej, men det bliver det"Tjah... det bliver det en dag. Hvis man nu (som mig) har sine pærer tændt hver dag, fra man kommer hjem til man går i seng, hvor længe skal man så vente på, at en el spare pære har tjent sig selv hjem? Jeg kommer hjem cirka kl 7, og jeg går i seng cirka kl 12. Det giver 5 timers pære-tid per dag.
I mit lokale supermarked er der el spare pærer som forbruger 20 watt og koster 108,75 kr, og normal pærer som forbruger 60 watt or koster 35 kr (reele tal taget fra mit lokale supermarked).
Frederiksberg forsyningen fortæller mig, at en Kilowatt time koster 174,06 øre.

Så kan vi regne lidt på de tal og se, at det kommer til at tage 7 måneder før en el spare pære har tjent sig selv hjem.
Derefter tjener man næsten 35 øre om dagen. Det er ikke noget man bliver rig af...
Data grundlaget kan ses her i
Numbers format eller
Excel format.
UPDATE: Det her er tydeligvis noget, der kunne få folk til at reagere. Jeg er ikke helt sikker på hvad, det er der virker endnu, men
elevatore og sparepærer virker. En dag finder jeg sikkert en sammenhæng.
Fra kommentarene:
"Men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad i laver med jeres pærer hvis i kun bruger dem 5 timer om dagen og de stadig ikke holder længere!" Jeg tænkte mig lidt om, om hvad det er, der får vores pære til ikke at holde mere end et halvt års tid... Det er nok det faktum, at vi har lydæmpere over hele lejligheden. Hvilket fik mig til at undersøge hvad der skal til for at få lysdæmpere til sparepærer. Det viser sig nemlig, at de fleste a-pærer slet ikke virker med lysdæmpning. Den samme pære med lysdæmpning kostede ikke 108,75 med 628,95!!!

Hvis vi så indregner, at jeg skal købe to glødepærer hvert år (fordi de går i stykker), og indregner prisen på en dæmpbar sparepære, så tager det nu kun lidt over 3 år for pæren at tjene sig selv hjem.
Men jeg er sikker på, at de, der er uenige med mig, stadig vil være meget uenige, og bitre og mene at jeg er en ond og egoistisk mand (det mente de, der var uenige med mig om
elevatore i hvert fald).
Imens vil jeg holde mig til, at spare pære reklamen er pisse irriterende og burde fjernes fra æteren, og at sparepære er FUD imod forbrugerne for at få dem til at bruge flere penge.