Jeg har mere ret til elevatoren end dig

Gitte og jeg var på vej ned til metroen i lørdags (fordi vi skulle til nordsjælland et sted og holode 50års fødselsdag for min mor). Da vi var kommet ind i elevatoren ovenfor metroen kom ikke mindre end to mødre med barnevogne ind efter os, og der stod en tredie ude på gaden.

En af de to mødre så den tredie ude på gden og spurgte om en af os ikke kunne gå ned. I situationen nøjedes jeg med at kigge på hende som om jeg ville myrde hende lige på stedet, og Gitte rullede med øjnene af hende.

Det jeg i virkeligheden skulle have - og ville have gjort hvis ikke Gitte havde været med (jeg er altid mindre vred når Gitte er med) - var at spørge hende hvorfor hun havde mere ret til at være i en elevator end jeg havde? Hvorfor det skulle være mig, der missede toget snarere end hende med barnevognen? Om jeg måtte se hendes VIP-elevator billet, som hun tydeligvis havde fået sammen med sin barnevogn, som gjorde hende mere værd end mig, til trods for at jeg betaler nok skat til at betale hele hendes løn og mere til, til trods for at jeg betaler fuld pris for billetter og hverken får pensionist rabat (en anden gruppe som mener de har mere ret til offentlige transportmidler end mig) eller får lov til at tage cykler, trækvogne, biler eller andet stort med i toget gratis!!!

HVORFOR tror mødre, at det er acceptabelt at de må opføre sig som om de er mere værd end alle andre, bare fordi de har valgt at poppe end dum stinkende skrigende unge, som gør turen med bussen, metroen, toget, eller den tid man bruger på at handle mere belastende fordi selv samme unge skal skide, skrige, eller mener at den har ret til alles opmærksomhed lige nu?!? Hvorfor følger der rettigheder til at skubbe alle andre til side med til at man i forvejen får lov til at ulejlige andre med sin ulækre møgunge, som burde holdes væk fra det offentlige rum til enhver tid, hvor almindelige mennesker, som har andet at lave end at tage til og fra børnehaver og mødregrupper, færdes der?!?

Nu hvor alle jeg kender, som har børn, eller har børn på vej (dvs. stort set alle min venner) hader mig pga. mine udtalelser kan jeg lige slutte af med at sige, at jeg faktisk ikke har noget imod børn. Det er jo ikke deres skyld, at de er i metroen eller lige ved siden af de økologiske agurker lige i det øjeblik hvor de har besluttet sig for at tømme deres æblemos ud i deres ble på den mest ildelugtende måde overhovedet, og derefter skrige så højt de kan pga. det ubehag, der føjger med dette. Det er jo strengt taget deres mødres skyld, at de ikke har nogen til at handle ind for sig eller passe deres børn, så de ikke behøver at gøre begge ting samtidig, så det går ud over både børnene og os andre.

Jeg hader ikke børn. Jeg hader ikke engang alle mødre. jeg ville bare ønske man kunne bestille et en metro, eller et supermarked, hvor der ikke er larmende ildelugtende børn, lige som man kan bestille en stillekupé hvis man skal med et intercity tog.