08 May, 2007

Tog genstart

På vej på arbejde her til morgen lød et højt KLONK fra den metro vogn jeg sad i, halvdelen af lyset gik ud, motoren slukkede og toget gled lydløst afsted i adskillige lange sekunder.

Jeg nåede at tænke på om jeg nu ville overleve turen på arbejde denne morgen, og om det var værd at dø i forsøget på at komme på arbejde, eller om jeg bare skulle være blevet hjemme under dynen.

Så blinkede info-panelet i loftet og der gled en lang række status meddelelser hen over det, lyset tændte igen, og mortoren startede op igen.

Vi nåede alle sammen uskadte hen til næste perron hvor jeg skulle af (heldigvis), og alt fortsatte som om intet var sket.

Jeg sidder nu tilbage med spørgsmålet: Hvad skal der til før et metro tog crasher og genstarter? Hvorfor sker det?

Og kan vi dø af det?