25 June, 2007

Jeg har mere ret til elevatoren end dig

Gitte og jeg var på vej ned til metroen i lørdags (fordi vi skulle til nordsjælland et sted og holode 50års fødselsdag for min mor). Da vi var kommet ind i elevatoren ovenfor metroen kom ikke mindre end to mødre med barnevogne ind efter os, og der stod en tredie ude på gaden.

En af de to mødre så den tredie ude på gden og spurgte om en af os ikke kunne gå ned. I situationen nøjedes jeg med at kigge på hende som om jeg ville myrde hende lige på stedet, og Gitte rullede med øjnene af hende.

Det jeg i virkeligheden skulle have - og ville have gjort hvis ikke Gitte havde været med (jeg er altid mindre vred når Gitte er med) - var at spørge hende hvorfor hun havde mere ret til at være i en elevator end jeg havde? Hvorfor det skulle være mig, der missede toget snarere end hende med barnevognen? Om jeg måtte se hendes VIP-elevator billet, som hun tydeligvis havde fået sammen med sin barnevogn, som gjorde hende mere værd end mig, til trods for at jeg betaler nok skat til at betale hele hendes løn og mere til, til trods for at jeg betaler fuld pris for billetter og hverken får pensionist rabat (en anden gruppe som mener de har mere ret til offentlige transportmidler end mig) eller får lov til at tage cykler, trækvogne, biler eller andet stort med i toget gratis!!!

HVORFOR tror mødre, at det er acceptabelt at de må opføre sig som om de er mere værd end alle andre, bare fordi de har valgt at poppe end dum stinkende skrigende unge, som gør turen med bussen, metroen, toget, eller den tid man bruger på at handle mere belastende fordi selv samme unge skal skide, skrige, eller mener at den har ret til alles opmærksomhed lige nu?!? Hvorfor følger der rettigheder til at skubbe alle andre til side med til at man i forvejen får lov til at ulejlige andre med sin ulækre møgunge, som burde holdes væk fra det offentlige rum til enhver tid, hvor almindelige mennesker, som har andet at lave end at tage til og fra børnehaver og mødregrupper, færdes der?!?

Nu hvor alle jeg kender, som har børn, eller har børn på vej (dvs. stort set alle min venner) hader mig pga. mine udtalelser kan jeg lige slutte af med at sige, at jeg faktisk ikke har noget imod børn. Det er jo ikke deres skyld, at de er i metroen eller lige ved siden af de økologiske agurker lige i det øjeblik hvor de har besluttet sig for at tømme deres æblemos ud i deres ble på den mest ildelugtende måde overhovedet, og derefter skrige så højt de kan pga. det ubehag, der føjger med dette. Det er jo strengt taget deres mødres skyld, at de ikke har nogen til at handle ind for sig eller passe deres børn, så de ikke behøver at gøre begge ting samtidig, så det går ud over både børnene og os andre.

Jeg hader ikke børn. Jeg hader ikke engang alle mødre. jeg ville bare ønske man kunne bestille et en metro, eller et supermarked, hvor der ikke er larmende ildelugtende børn, lige som man kan bestille en stillekupé hvis man skal med et intercity tog.

22 June, 2007

Skynd dig skynd dig

"Skynd dig skynd dig, vi skal have installeret vores system på de her nye servere i en fart, ellers kommer vi til at betale dobbelt for server hosting!"

Så jeg skynder mig, jeg arbejder fra morgen til aften. Jeg knokler for at få det hele til at spille så hurtigt som muligt... Der bliver brugt et meget stort beløb på servere, som bare skal spille...

Der er bare lige glemt en lille detalje:

[root@123155-nfs1 nfs]# mkdir ghostscript
mkdir: cannot create directory `ghostscript': No space left on device

Nu har vi haft en noget hurtigere udvikling i plads forbrug end bare linær, men selv hvis der var tale om linær udvikling, så ville vores 316GB have udvidet sig til 640GB inden for et år...

20 June, 2007

Rackspace

Damn, rackspace er seje! De reagerer hurtigt, hvis man har nogen support requests, de er flinke, de er professionelle, og de er dygtige.

Som en ekstra bonus, så får man følgende mail når man sender et support request til dem:

"Hello,
Rackspace has received your support request. A member of your Fanatical Support Team will address this issue immediately. If you have any questions or concerns, please contact us at ....

Thank you for choosing Rackspace!"


De har et "Fanatical Support Team"

19 June, 2007

Mere mail udveksling

Mere mail udveksling imellem den dumme kunde fra helvede og jeg:

"Hej Anders
Jeg har direkte kopieret dit kode ind i mit eget, og jeg har lidt svært ved at køre test-casen ..."

Mit svar:

"Så vil jeg anbefale, at du får kigget på junit, så du kan køre den..."

Oversættelse: "HVOR FORBANDET SVÆRT KAN DET VÆRE AT KØRE EN UNIT TEST?!?"

"Når du har sat et test miljø op og kørt det er du velkommen til at sige til, hvis du stadig oplever nogen problemer, der er relateret til vores SOAP services."

Oversættelse: "SKRID UD AF MIT LIV INDTIL DU HAR LÆRT AT LØSE DINE EGNE PROBLEMER SELV!!!"

18 June, 2007

Kan du ikke lige debugge min kode?

"Hej flinke Zmag udvikler, vil du ikke lige yde support til mig? Jeg kan nemlig ikke finde ud af at skrive kode selv. Jeg kan heller ikke finde ud af at læse et stacktrace. Faktisk kan jeg ikke finde ud af ret meget, men det ville være rart hvis jeg nu kunne sende min kode til dig og du så kunne skrive mit program færdigt for mig..."

Hvorfor er der så mange uduelige mennesker rundt omkring mig og hvorfor tager de så skide meget af min tid?

14 June, 2007

Resource hog

Jeg savner de gode gamle dage hvor en Core2 Duo 2GHz med 1 gigabyte ram var mere end rigeligt...

Se et udklip fra min Activity Monitor:

12 June, 2007

Safari for Windows

Nu skal Windows staklerne også have Safari... af en eller anden grund. De har jo allerede Firefox, så de lider jo ingen nød. De hader det selvfølgelig lige så meget som de hader Windows Vista. De kan jo ikke lide OS X. Dem, der kan lide iTunes til Windows kan muligvis også lide Safari til Windows. For dem er det jo godt.

Jeg installerede Safari 3 Beta for at se hvad det hele handlede om. Jeg er ikke helt færdig med installationen, for da Apple lavede Safari til windows må de have tænkt at OS X folkene også skulle have lov at mærke hvordan det er at bruge Windows....


UPDATE: Som en ekstra bonus virker Nordea's netbank heller ikke med den nye Safari (og den virker selvfølgelig slet ikke i Firefox), så nu må vi se om nedgraderingen virker som den skal.

11 June, 2007

Kalender...

Kig på billedet, prøv at klikke på det for at se det i fuld størrelse. Kan du se hvad det er? Det er en kalender, hvor der ikke står noget i, i en hel måned. Det er godt nok to måneder ude i fremtiden, og det kan hurtigt nå at ændre sig, men som det er lige nu kunne jeg virkeligt godt bruge en måned hvor jeg ikke skal noget som helst... Jeg synes virkelig der er langt imellem fri-weekenderne, hvor man bare kan slappe af...

04 June, 2007

N-O-O-B

Lille hurtigt indlæg, dels fordi det er længe siden jeg har skrevet noget sidst, og dels fordi jeg gik ned ad gangen på arbejdet i dag og hørte noget mærkeligt.

Ikke noget specielt, eller banebrydende, bare lidt underligt. En mand stod og kiggede hen over skulderen på sin kollega, og stavede "N-O-O-B". Jeg er ikke helt sikker på konteksten, men jeg har meget svært ved at tro, at det er arbejdsrelateret. Man kan selvføjelig ikke vide, der er trods alt en del it-support, som foregår her i huset...