25 January, 2007

Misforstået høflighed

Hvorfor er det sådan, at det er ubehøvlet ikke at komme til alle de arrangementer man bliver inviteret til? Hvorfor skal skal arrangementsværterne have tyrrani? Hvorfor skal man absolut komme til et arrangement hvis man ikke allerede skal noget andet? Hvorfor er "jeg har ikke lyst" ikke en gyldig undskyldning?

Det gik op for mig, da jeg tog mig selv i at sige "jeg kan ikke overskue at gå til en fire års fødselsdag, men jeg skal lige finde på en god undskyldning inden jeg melder afbud." Hvorfor har jeg brug for en undskyldning? Hvorfor er det mig, der er ubehøvlet? Det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide de mennesker, jeg vil jo rent faktisk gerne se dem, jeg kan bare ikke overskue en fire års børnefødselsdag med sang og boller og lagkage og børn alle vegne.

Hvorfor er det sådan, at dem, der sender invitationer ud har ret til at alle, der er inviteret skal komme? Hvorfor spørger man ikke om lov til at invitere? Hvorfor skal det være sådan, at man kan invadere andres fritid og stille dem i akavede situationer, så let som at sende et brev?

24 January, 2007

Madordning

Indtil Zmag flytter til nye lokaler (hvilket gerne skulle ske i løbet ad februar, afhængigt af hvor lang tid der går inden vi kan få leveret noget internet), så er vores madordning at nogen tager ud for at hente junk-food. Slet ikke nogen dårlig madordning. Hvis det ikke lige var fordi det er vores praktikant vi har sent ud after mad, og hvis det ikke lige var fordi han lige har ringet tilbage til os og spurgt om vej fordi han er faret vild i indre by.

Så nu venter vi bare på, at nogen får hentet vores praktikant, eller, at han så forvildet sig hen til det pizzaria, der er blevet udvalgt til at lave mad til os i dag, og finder tilbage til os...

23 January, 2007

Tid nok

Hvordan kan det være, at jeg ikke får nået noget som helst af det jeg gerne ville nå? Simple ting, som at få tid til at flytte det sidste rod fra pulterkammeret op på loftet, få installeret noget ordenligt blog software, få ordnet den gamle apple stationære jeg har stående, få bestilt den roomba støvsuger, osv osv...

Ting som jeg burde kunne nå, men som jeg bare ikke får gjort fordi jeg skal arbejde fra jeg står op til jeg går i seng...

Jeg ville gerne have skrevet en masse mere, men jeg skal på arbejde nu...

17 January, 2007

Dashcode


Hold da op hvor blev det let at lave widgets!

Ikke fordi dashcode er det første "lav din egen widget" produkt, men fordi det er apple der har lavet det og fordi de har lavet det liiiige lidt bedre end de andre. Lige lige mere brugervenligt. Lige lidt bedre hele vejen rundt.

Så jeg kunne ikke dy mig for lige at lave min egen RSS feed widget (for sådan en skal man jo have).

16 January, 2007

Nye rutiner

Hvor er det svært at vende sig til nye rutiner. Bare det at have lidt længere på arbejde om morgenen og at skulle lidt tidligere ud ad døren om morgenen. Ikke fordi jeg har langt, som sådan, men kombinationen af at have 20 minutters transport i stedet for fem, og at have normal mødetid klokken 9:30-ish i stedet for 10-ish er noget af en omvæltning.

Bare det ikke at have tid til alle de små ting jeg plejer at lave om morgen (som at skrive blog og læse /.) kan være hårdt.