21 February, 2007

Endnu en widget

Jeg er jo blevet trukket ind i den onde og mørke java verden, hvor man bruger kæmpe store tunge IDEer og der er så enormt et API, at man ikke kan huske det udenad, og derfor må ty til alle mulige værktøjer til at hjæpe en.

Selv med inline code sense og documentation er det alligevel aldrig helt nok. Nogengange vil jeg bare gerne læse dokumentationen i et helt vindue for sig selv i stedet for en lille popup. Nogen gange vil jeg gerne læse lidt mere end man kan holde ud at se i et lille vindue, der er beregnet til kun at vise beskrivelsen af de mest gængse parametre.

Til det er der heldigvis widgets som JavaDoc. Der er endda en lidt forbedret udgave af den, som hedder JavaDocs, som er i stand til at finde ikke bare den første og bedste matchende klasse, men samtlige klasser, og endda understøtter flere java versioner.

Den version har dog nogle begrænsninger, for eksempel giver den ikke pakke navnet med, så det er lidt svært at vide hvilken en af de List klasser den har fundet, der er java.util.List.

Heldigvis er java et fortolket sprog, så selv om den oprindelige udvikler af JavaDocs ikke har angivet sin email adresse nogen steder og ikke stiller kildeteksten til rådighed, så kan det stadig lade sig gøre at decompile det og rette det til så det bliver bedre.

Så her er JavaDocs version 1.1.

No comments:

Post a Comment